Esbjerg Psykiatri

Omfattende nytænkning af psykiatri

At tegne arkitektur for psykiatripatienter handler om, via arkitekturen, at hjælpe folk tilbage til et bedre liv. For at patienterne kan gennemgå en sådan tilbagevenden kræver det en psykiatri med trygge og overskuelige rammer og let adgang til grønne pusterum. Samtidig skal huset udgøre en både funktionel og transparent arbejdsplads for personalet.
  • Region Syddanmark
    Bygherre
  • Rambøll
    Ingeniør
  • Adresse
    Gammel Vardevej 101, Esbjerg
  • År
    2012 - 2014
  • Omfang
    13.100 m²
  • Arkitekt
    Arkitema
  • Landskab
    Arkitema
Arkitema Esbjergpsyk1 Photo web
Arkitema Esbjergpsyk1164 Photo web

I Esbjerg Psykiatri har vi udvidet og tilbygget til et eksisterende byggeri, der over flere etager tidligere bestod af smalle gange og dårlig visuel sigtbarhed for både personale og patient. Målet var derfor at afløse en meget lukket bygning med en langt mere åben. Vi har derfor udformet de nye faciliteter som et et-plans byggeri med en bred hovedkorridor, der forbinder de nye og de eksisterende sengeafdelinger på hver sin side af den gamle hovedbygning. Den samlede bygning er nu lys og imødekommende, men har samtidig en kompakt struktur, bundet sammen af hovedkorridoren, der indeholder alle fælles- og aktivitetsrum. Fokus har været på en optimal placering af vagtcentraler og dimensionering af gang- og fællesarealer målrettet netop denne gruppe af patienter. Derudover har vi gentænkt overgangen mellem det private og det offentlige rum. Nu oplever man gennemsigtighed og man kan se på tværs af rum og afsnit. Samtidig er der via en række gårdhaver let adgang til det fri – både fra de åbne og de skærmede afsnit.

Arkitema Esbjerg Psykiatri 001 web
Man oplever gennemsigtighed og kan se på tværs af rum og afsnit.

Den omfattende nytænkning af Esbjerg Psykiatri viste allerede efter et halvt år positive resultater for patienterne. Med den nye organisering af psykiatrien og med en arkitektur med fokus på funktionalitet, lys, transparens og adgang til det fri, påviste undersøgelser en drastisk nedgang i brugen af tvang samt et endnu større fald i behovet for medicinering. På denne måde er Esbjerg Psykiatri et eksempel på, hvordan arkitekturen kan have en helende effekt for det enkelte menneske og hjælpe vedkommende på vej mod et bedre liv.

Esbjerg Psykiatri er udført via en række input fra organisationen i forhold til at designe og opføre en organisation med trygge, sikre og transparente rammer.

Arkitema Esbjergpsyk1104 Photo web
Arkitema Esbjergpsyk1210 Photo web
Arkitema Esbjergpsyk0792 Photo web

Det siger de

  • Alle er overraskede over, hvor stor en effekt det nye byggeri har haft. De store glaspartier giver os mulighed for at gribe hurtigere ind, hvis en situation er ved at eskalere.
    — Anne-Grethe Borch Lauridsen, Funktionsleder på Esbjerg Psykiatri.